Hej jeg hedder Benjamin. Jeg er 17 år gammel og vil nu fortælle om hvordan Gud kom ind i mit liv og ændrede alt.
Den 4. januar 2004 forsøgte jeg at begå selvmord hvilket heldigvis ikke lykkedes. Selvmordsforsøget blev udløst pga. en depression. Efter det mislykkede forsøg på at gøre skade på mig selv blev jeg indlagt på sygehuset i Herning hvor jeg blev overvåget 24 timer i døgnet. Jeg havde kun 3-4 samtaler med læger og psykiatere i de to uger jeg var indlagt. Det de nåede frem til var at jeg havde en depression og jeg skulle derfor tage nogle piller. Det var det eneste de kunne finde frem til.
Jeg kom så tilbage i skolen hvor jeg ikke kunne følge undervisningen fordi jeg fik alt for meget medicin. Jeg blev simpelthen så sløv at jeg kun kunne deltage i 3-4 lektioner om dagen. Jeg var så træt at jeg ik rigtig kunne foretage mig noget i min fritid som jeg jo ellers havde en masse af.
Pludselig en dag skulle jeg tage mere medicin hvilket gjorde at jeg tog rigtig meget på i vægt og jeg blev endnu mere sløv.
Jeg gik til psykolog og efter et par måneder hos hende besluttede hun at indlægge mig igen. Jeg blev indlagt på børne-/ungdomspsykiatrisk afdeling i Herning. Dette sted var forfærdteligt. Jeg fik det meget dårligere af at være der. De valgte at jeg skulle have nogle piler der hedder Efexor. De forsikrede mine forældre om at der ingen bivirkninger var ved at tage Efexor. Dette er dog løgn. Jeg lavede nemlig selv lidt research på den og fandt frem til at nogle af bivirkningerne kunne være træthed, kvalme, nervøsitet, forstoppelse, unormale drømme, nældefeber, muskelkramper, tinnitus, hallucinationer og nedbrydning af muskelvæv. Foruden disse bivirkninger kan Efexor også give flere selvmordstanker.
Jeg havde fået nogle af bivirkningerne. Jeg skulle derfor tage nogle piller for at modarbejde bivirkningerne ved Efexoren. Da vi konfronterede lægerne med at der altså var bivirkninger ved at tage Efexor og fortalte at vi havde læst det i et blad svarede de bare at de vidste godt at der kunne forekomme visse bivirkninger. Ergo løj de for os dengang de sagde der ikke var nogle bivirkninger ved at tage pillen.
Efter to måneders indlæggelse blev jeg udskrevet og fik diagnosen Aspergers Syndrom. Jeg fik hverken at vide hvad den diagnose betød eller på hvilket grundlag de havde nået frem til denne diagnose.
Efter ca. 3 år stoppede jeg med at tage piller. Der var noget i mig der sagde at det var forkert at tage dem og jeg fik det faktisk bedre efter jeg stoppede med at tage dem.
I sommers startede jeg så på HF i Holstebro hvor jeg efter en uge overvejde at stoppe men jeg besluttede mig så for at give det en uge til. Da det så blev fredag var der en fra min klasse der spurgte om jeg ikke ville sidde ved siden af ham. Det kunne jeg da godt tækte jeg og satte mig. Hvad jeg ikke vidste var at Gud havde fortalt ham at jeg skulle sidde ved siden af ham. Han viste mig så hjemmesiden OplevJesus.dk. Jeg brugte hele min weekend på at sidde derinde og læse om alle mulige mirakler som Jesus udfører den dag i dag! Jeg droppede at tage til fest den weekend for at kunne sidde på hjemme siden og læse. Om søndagen skrev jeg så til Torben Søndergaard som ejer siden. Jeg spurgte ham om det måske var muligt at jeg kunne komme forbi om se hvad det var for jeg syntes det lød vildt fedt og jeg ville gerne opleve de ting som de gjorde.
Torsdag den 13. september 2007 tog jeg så om til Torben hvor der blev bedt for mig og jeg kunne mærke Guds nærværd. Det var vildt fedt. Siden den dag har mit liv ikke været det samme. Jeg fandt meningen med livet. Ikke bare mit liv men livet som er at søge og tjene Gud.
I dag snakker jeg ofte med folk om Gud. Måske for meget til tider. Det mener min chef i hvert fald. Han fortalte mig at hvis jeg ville snakke om Gud så skulle der være efter arbejde for han ville ikke have jeg skulle prædike når jeg var på arbejde. Jeg må indrømme at det kan jeg ikke helt overholde. Et eksempel på dette kunne være da jeg for nogle uger siden var på arbejde og en af mine kollegaer mødte op på arbejde med krykker. Han havde været i svømmehallen hvor han var sprunget i vandet og derved slået hælen mod bunden af bassinet og på den måde fået et brud på knoglen. Jeg spurgte ham om jeg ikke måtte prøve at bede for det. Det kunne han ikke se der skulle være noget i vejen for så jeg satte mig ned og bad Jesus om at lægdom. Mens jeg bad sagde min kollega at han kunne mærke en varme i hans fod og så prøvede han at gå lidt hvilket han sagtens kunne uden krykkerne! Nogle dage efter da han mødte på arbejde (uden krykker) og gik forbi chefen mens han pegede på sin fod og sagde at det var Gud der havde heldbredt ham!
Nu må han have fået øjnene op for at Gud er virkelig og ikke bare noget kedelige mennesker hører om søndag efter søndag.
Gud har forandret mit liv og jeg beder til han også må forandre dit.
Må Gud velsigne og bevare dig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar