Hej, jeg hedder Michael Nielsen. Jeg er 17 år gammel og er vokset op på Fyn.
Jeg vil gerne fortælle om, hvordan jeg mødte Gud.
Det startede med, at jeg en dag sad inde på mit værelse og hørte noget musik. Pludselig hørte jeg en slags stemme, som sagde, at jeg skulle læse i Bibelen. Jeg tænkte: ”det var da mærkeligt det her...”. Jeg søgte derefter på nettet om noget med Jesus og fandt hjemmesiden www.OplevJesus.dk. Jeg kontaktede Torben Søndergaard, der ejer siden. Jeg fortalte ham min situation og spurgte ham, hvordan jeg kunne møde Jesus. Han skrev, at jeg skulle kontakte nogle kristne der, hvor jeg kom fra og spørge, om de ville bede for mig. Jeg kørte ned til nogle kristne, jeg kendte, og blev bedt for og mærkede en varme i ryggen.Dagen efter ringede jeg til Torben og sagde, at nu havde jeg gjort det. Han spurgte så, om jeg havde fået Helligånden, og jeg svarede, at det havde jeg ikke. Så var jeg nede ved de kristne igen og blev bedt for om Helligåndens dåb, men oplevede umiddelbart kun at blive lidt svimmel. Nogle uger senere kom jeg op til en kristen sommerfestival, hvor jeg mødte Torben for første gang. Jeg blev bedt for, om jeg måtte blive fyldt med Helligånden og få tungetale. Da han bad for mig, faldt jeg pludselig i gulvet, og der begyndte at ryge en masse underlige ord ud af min mund. Jeg havde fået ”tungetalen”, som der står om i Bibelen. Det føltes helt vildt, og jeg talte faktisk i tunger hele natten lang...
Næste dag blev jeg døbt. Samme dag var jeg til et møde på festivalen, hvor der blev snakket om forbandelser. Jeg fik ondt i mit hjerte og tænkte: ”hvad sker der?”. Jeg gik op til Torben, som var i sin campingvogn og fortalte ham lidt om dette. Han spurgte mig, om jeg led af depression, og det havde jeg faktisk gjort i et par år, samt jeg led af damp. Det hele endte med, at Torben og en anden bad for mig, og jeg oplevede at blive sat fuldstændig fri fra min depression og damp. Fra den dag af droppede jeg mine 20mg ciprelex og 20mg ritalin, som var den medicin, jeg havde fået i 2 år imod dette. Jeg har fra den dag af været fuldstændig fri fra min depression og damp, til stor vidnesbyrd for bl.a. mine forældre og til stor ære for Gud!
Jeg er efterfølgende flyttet til Holstebro, hvor jeg er blevet en del af OplevJesus. Siden jeg er kommet til Holstebro og fået en masse godt undervisning, er der sket utrolig meget. Jeg har bl.a. selv bedt for flere, der er blevet helbredt og har mødt Gud. Forleden uge bad jeg for en pige på min skole, som lige havde fået sit ene ben lagt i gips. Dagen efter kom hun gående i skolen uden sine krykker, helbredt! Senere på ugen snakkede jeg med nogle andre unge om Gud. En pige fra gruppen havde en forstuvet pegefinger. Jeg fik lov at bede for hende, og hun blev mirakuløst helbredt, og bagefter ville de allesammen høre mere om det her med Gud. Det er bare helt vildt spændende!!!
Jeg har virkelig fundet Gud, som jeg ledte efter.
Gud være med jer. Michael.
fredag den 30. november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg kender Michael og ved Gud har brugt ham til at be for flere, som er blevet helbredt. For tiden går han i skole, og der er der flere af hans klassekammerater, som har hørt om Gud gennem ham. Gud har hel sikkert gjort noget i hans liv, som også er til vidnesbyrd for dem der kendte den gamle Michael. De er vidner på hans forandring. -Jesus forvandler :)
Send en kommentar